Det er nok en dårligt skjult narcissisme. Jeg har bare lyst til at poste.
Nu står der så meget om maden som initierede denne blog.
Så lad mig komme af med mine fordomme om (det hedder "omkring" på nydansk) mad og madlavning.
Den værste er nok, at jeg synes, at alle skal have den samme indstilling som min.
Hvad ellers? Den er nok den bedste. Her kommere et lille uddrag i tilfældig rækkefølge. Jeg tro ikke, at mine fordomme er særlig revolutionære, men jeg ved at der er en del folk som vil være uenig. Prøv det.
- vin, især rød er fantastisk sund
- olivenolie er ditto
- det er hvidløg også. Jo mere des bedre. Duften alene gør mig sulten
- Gud har skabt fisk og skaldyr for at gøre mig lykkelig. Der er ikke noget bedre end en frisk østers uden dikkedarer, slugt på en gang. Slurrrp.. Det er som at drikke essensen af hele Atlanterhavet. På en gang. Undtaget kviksølv, kadmium osv. Kom nu med jeres sammenligningstrivialiteter (snot)....
- økoting giver mig en god fornemmelse under indkøb, men gør lidt ondt i Visakortet. Kun lidt. Kan de ikke nedsætte momsen på økoting? Smager ikke bedre end ikkeøkoting
- industrielt fremstillede bouillon såkaldt tærning er noget af det værste l... der findes inden for færdigvarer. Hvis du ikke tro på det, så læs varedeklarationen. Det er så let selv at lave bouillon, at der er ingen undskyldning for ikke at gøre det.
- gaskomfur er nemmere at bruge end alle andre typer: massivelplade, keramik eller induktion
- kødsmagsranking, faldende rækkefølge: lam, vildt, okse, kalv, ged, kanin, kylling, kalkun, ingenting, ingenting, ingenting, gris. Ja. Bjørn, slange, krokodil sku' også smage udmærket. Har ikke smagt endnu.
Prøv ikke at komme med den om lam og smagen af uld. Den er nedslidt og dum - (piske)fløde glatter smagen ud i mange retter. Se under Frankrig, Escoffier og vores egen G. Kringelbach. Han døde squ også af det
- smør smager bedre end al anden smørrelse
- margarine er så dårlig en fødevare, at man får hjerte-karsydomme og cancer bare ved at kigge på det
- alt det som hedder "let", undtaget "philadelphia" smager værre end originale ting
- lever, bortset fra svine-, smager fantastisk, specielt helstegt fra lam med balsamico souce. Mmmmh...lever
- traditionel dansk mad er ikke særlig spændende og er fed (jeg modtager ikke trusselsbreve - desværre). Det er den polske hellere ikke. OK, så er der nationalbalance i fordommene.
Ej heller den tyske. Jeg snakker om traditionel mad. Har fået fantastisk mad i Tyskland. Men syd for den tyske grænse ......Yes - nu orker jeg ikke mere så den sidste dagens fordom kommer her: dårlige fødevarer er ikke forbrugernes skyld. Det er producenternes. De kom først.
Der kommer nok fler men ikke i så massiv form. Kommer nok sammen med mine opskrifter.