Wednesday, July 11, 2007

Oh, den danske sprog...

Der er gået kage i mit webalbum, så jeg kan ikke forsyne teksten med billeder og det er jeg temmelig ked af.
Ergo må jeg klare mig med ren tekst. En god anledning er de sproglige genvordigheder.
Jeg er - som man næsten kunne forvente det – en haj efter uregelmæssigheder i sproget, både det talte og skrevne. Jeg er delvis arketypisk gammelmands sur når sproget afviger fra det jeg har (selv)lært og anser for det regulere sprog i DK ,delvis bare purist.

Jeg er klar over, at alle sprog – bortset fra latin – er noget der udvikler sig konstant.
Ingen problem med det, men når man begynder på (starter på newdaskn) at indføre nye, angelsaksiske udtryk eller sprogform som fx "at kommentere på", så koger min adrenalin og pis (sorry). Ikke desto mindre er der mest nyskabelser inden for såkaldt management – sprog, der finder stor udbredelse i dagligtale, som får mig op på mærkerne.
Den del vil jeg vende tilbage til i et separat indslag.
I dag vil jeg bare vise jer nyskabelse i det danske sprog.
I et læserbrev i Politiken i tirsdags skrevet af Stig Alstrup Rasmussen læser jeg ”Fagligt personale anser visse uhjemigensendelige …..” og får min smoothie galt i halsen.
UHJEMIGENSENDELIGE – min kære gud og min bare røv!! Det er sku kunst. Det skal squ på Louisiana. Som en installation. Sproglig forstås.
Det næste læserbrev byder på en sjov sproglig slalom. Her skriver en Henrik Bjerre om en positiv oplevelse i forbindelse med DSB (det er lige til). Han skriver: ”En dygtig og venlige kvindelige medarbejder dame….” Der mangler bare m/k så er vi klar over at en dame kan være kvindelig… Det er lige til.

BTW (by the way) som vi siger på daskn, håber jeg at kunne pynte mine indslag med billeder snart. I mellemtiden kan I lytte til min datters nye indspilninger på mymusic, hvor gruppen er blevet placeret under jazz/jazz, hvor der er 442 numre ligger ”Eyes wide shut” nr. 2 og ”Blue” nr. 9 under mest downloadede og spillede numre. Under jazz/latin ligger ”Forlät mig” nr. 2 ud af 62 sange og under jazz/fusion ligger ”Merry go round” nr. 1 ud af 104 numre. Hurra for det.Tines ældre indspilninger kan I høre her.

Eller bare på gruppems homesite her.

Monday, July 2, 2007

Græsk ver. 0.1

Lad mig tilstå med det samme. Jeg har aldrig været i Grækenland.
Så alt jeg ved om tzatziki er, hvad jeg har hørt fra danskere, men også fra grækere og hvad det ligner, fx tyrkere. Har bl.a. rådført mig med kokken på en græsk-tyrkisk restaurant her i byen, som hedder
Babylon.
Jeg kan varmt anbefale stedet, hvor maden er velsmagende, i mere end rigelige mængder til billige penge (hvad koster billige penge, og hvor meget billigere er billige penge end den dyre slags ved jeg ikke), og så er der mavedans hver fredag og lørdag + udsigt til Slottet.
Jeg har vist så stor en interesse for maden og fremstilling, at kokken og andet personale fik den opfattelse, at Hanne og jeg var madanmeldere….
Vi fik en kongelige betjening og kaffe on the house.
Bland mine spørgsmål var et om tzatziki.
Det har altid været et alvorligt problem for mig, som ikke sjældent gav mig søvnløse nætter, en slags 2 B or not 2 B spørgsmål.
Faktisk kunne man kalde det et double trouble.
Det første trouble er ”skal man udkerne agurkerne?”
Her var svaret fra Babylons kokken et ubetinget nej.
Det andet trouble er ”skal agurkerne skraldes?”.
Her var svaret igen et beslutsomt nej.
Grunden til spørgsmålene er indlysende:

ad kærner – de indeholder de meste af vandet i en agurk, så for at undgå for vandig tzatziki burde de fjernes. Men på den anden side indeholder kærnerne de meste af smagen i en agurk. Kan I se hvad jeg mener?
På den tredje side fjernes jo vandet i den saltnings- og drænings proces som jeg bruger (se senere).

ad skrælning – skrælden kan være ret hård og sej, så her er jeg mindre i tvivl om, at den skal fjernes, men på den anden side har vi jo tænder, i hvert tilfælde de fleste af bloggens læsere. På den tredje side, kan det være, at der er også nogle smagsstoffer i skralden, for ikke at tale om vitaminer. Sagen er dog ikke undersøgt videnskabeligt (af mig).




Summa summarum er det på baggrund af ovenstående og min indfødte dovenskab en fremgangsmåde der siger : på med det hele.

Man tager:



  • 1 liter yoghurt naturel, som udvandes gennem et kaffefilter eller endnu bedre
  • en græsk/tyrkisk ditto, 1 kg, 10% (fås i Netto og Super Best) der anvendes som den er – smager fantastisk og har lækker, cremet konsistens




  • 3-4 af de små agurker eller 1-2 af den såkaldte danske agurk. De små har mere smag. Fås hos grønsagshandlere og nu også i supermarkeder under fjollede navne som frokost, og madpakkeagurker
  • 2-3 fed hvidløg, gerne flere hvis du er aficionado
  • en sjat god olivenolie Extra Jomfru
  • salt (Maldon) og friskkværnet peber
  • 3-4 friske mynteblade evt. tørrede eller frisk dild – ikke must, men giver ekstra pift til retten

Vi går i gang:

  • Skær agurkeenderne væk og riv dem på den groveste side af en rivejern (altså agurkerne, ikke enderne)
  • Spred dem over en stor tallerken og drys jævnt med lidt salt og lad det trække 1 time eller så i køleskabet
  • Hak hvidløgene mejet, mejet fint. Hvidløgspresse kan bruges, men det giver en for skarp smag efter min smag. Der er delte meninger om det. Rigtige mænd hakker hvidløg
  • Hæld agurkerne hastigt i en si foret med en klæde/viskestykke og vrid dem tørre
  • Kom yoghurten i et smukt fad, bland agurkemassen, hvidløg og en sjat olivenolie i.

  • Rør det hele godt sammen

  • Du kan stoppe her, men kan du skaffe en dusk friske mynteblade (fra Mellemøsten) eller frisk dild der smager af noget, vil det højne smagsoplevelsen. Finthakket
  • Smag til med salt og nogle vrid med peberkværnen – lad være med at smage for meget, så der bliver noget tilbage til de andre
  • Sæt fadet i køleskabet i nogle timer eller et døgn, så smagene trækker igennem. Ikke forbudt. Som man siger i Sverige: det der ikke er forbudt er obligatorisk

Server med et godt brød fx ciabatta eller filone. En kølig Riesling til er ikke forbudt men…



God appetit. Og glem ikke, at en lammekølle boulangére vil kunne danne et godt selskab med denne simple forret.

Og en lille historie til sidst. I gamle dage, dvs. for 3-4 år siden, hvor man ikke kunne købe græsk/tyrkisk yoghurt, har jeg brugt den ovennævnte metode med at fjerne vandet fra yoghurten ved at dræne den via et kaffefilter.
Stor var min overraskelse da Hanne, efter at hun havde kikket flere gange på yoghurt kartonen spurgte mig om det var en ny slags tzatziki jeg skulle lave, en eksperiment af en slags. Der stod på kartonen ”Yoghurt Pitch Melba”.

PS. Græsk ver. 0.2 kommer senere og vil omhandle græsk salat eller det der ligner.