Tuesday, June 19, 2007

Maestro

…det er mig. Sådan blev jeg tituleret de sidste 2 uger da jeg skulle bestille servering til vores fest der blev afholdt i lørdags. Min 60 års fødselsdag og vores bryllup.
Maden skulle være udefra da jeg er stadigvæk under min normale omdrejningstal (= rekonvalescent) og det kræver en del energi at lave mad til 12 personer. Vi har for længst besluttet at bestille maden fra et sted som hedder La Delizia og er et catering/pizzeria/take away sted.
Stedet kender vi fra sidste sommer, da jeg var i gang med nedrivning og opsætning af nyt køkken. Efter nogle dage med eatit.dk og en lokal burgerbar, som reklamér med ”bedst mad i byen”, byen som har ca. 40 spisesteder bl.a. restaurant med 4 kokkehuer i Poli10ken, blev vi definitivt dødtrætte af fastfood. Jeg fik et tips på arbejdet om La Delizia og det viste sig at være et rigtig godt valg. Gode varer, udmærket smag, rimelige priser.
Så efter en gennemgang af deres menukort har vi besluttet at prøvesmage nogle retter.
Det blev (skriver lige de italienske navne for dem, der ikke forstår dansk):

Carpaccio di manzo - tynde skiver råmarineret oksemørbrad med extra jomfruolivenolie, parmesanflager og rucola, som må være dette årtis dominerende grøntsag.
Det smagte fantastisk fra første bid. Velkrydret og med dyb smag af den gode olivenolie, som jeg senere har købt 5 l af. Den er fra Sicilien og leveret af Maestro Massimo’s familie. Han er nemlig også Maestro. Massimo og Vito styrer (ejer?) biksen. Kig på deres hjemmeside. Det er Massimo til højre og Maestro Vito til venstre. We are all Maestri.
Da jeg spurgte nogle dage senere, hvad er hemmeligheden bag den gode (krydring) smag viste det sig, at der blev bare brugt salt, peber og citron, så hele den herlige smag var fra olivenolien. Bravissimo.

Vitello tonatto – altså et sagesløs stykke kogt oksekød, spækket med sardeller, skåret tynd-tynd og serveret med tunfiskemayo og salte kapers. En antipasto som kan spises som selvstændig ret, bare der er meget af det og tons af brød (med hvidvin) til.
Har både lavet den selv og spist i Verona og må sige at denne her var mindst lige så god som min (ha). Man skal bare have de rigtige ingredienser, altså sardeller (ej ansjoser, selv om det er den samme fisk), salte kapers (ej de syrlige som er dominerende her i landet) og en dåse fornuftig tun i olie. Typisk sommerret. Serveres kold fra køleskabet med brødogvin. Den var altså fremragende.

Cannelonni di ricotta a spinaci – det giver sig selv: cannelonirør fyldt med ricotaost og spinat. Med tomatsauce og flydesauce, gratineret. Mamma mia, hvor smagte det godt. Ren HiFi. Som at være dér selv, altså i Italien.
Efter to antipasti og en primo var vi godt mætte, men så skule vi igennem dagens hovedret. Altså secondo…

Arristo di vitello ai funghi di bosco con contorno – stegt kalvekød med skovsvampe og tilbehør. Der blev vi lidt skuffede efter kontakten med kødet. Det var lidt tørt. Og så var der en del champignoner i saucen, som er ikke er hvad man kalder skovsvampe men nærmest bysvampe, idet de første industrielt fremstillede svampe hed ”champignon de Paris”, altså svampe dyrket i kældre i byernes by. Der er naturligvis en skov- eller nærmest græsplane voksende vilde champignoner, men nu var de her af industriel afstamning. Der trak vi en kokkehue fra. Smagen af saucen var udmærket på trods af champignoner – der var jo skovsvampe i – og tilbehøret, en velvoksen blomst af broccoli med bechamelsauce, kogt al dente, var - som min søn siger - glimrauende. Så vidt jeg husker har vi holdt en puste ud pause inden vi kastede os over dolce, altså desserten.

Tiramisu – en af de mest berømte kager i verdenen. Med mascarpone, kaffe, creme og jeg skal komme efter dig. Ved ikke hvorfor, men navnet lyder japansk for mig: ti-ra.mi-su - anjin san. Det lyder mere japansk end italiensk. Basta.
Jeg er ikke den stor dessert spiser – spiser faktisk næsten aldrig søde sager – så min bedømmelse tæller ikke så meget som Hannes, som syntes at kagen var ok, men heller ikke mere. Det kan måske skyldes at hun ikke vidste hvor berømt kagen er….
Da middagen skulle være gennemført italiensk blev den afsluttet med

Gelato - ehte italienske is. Der blev vi skuffet. De smagte ret DK-agtig. Ingen is til os.

Efter en omgang bilaterale forhandlinger med Massimo – jeg var henført til Lady og Vagabonden, hver gang han kalde mig maestro, og det gjorde den søde Massimo som afslutning på hver eneste sætning – blev vi enige om, at jeg skulle have alle de nævnte retter plus 4 ekstra antipasti. Kødet i secondo skulle være som i Arrosto di fileter, altså oksemørbrad, mod ekstra betaling, naturligvis. Da jeg bestilte retten viste det sig, at maestro, altså undertegnede maestro kom for sent med bestillingen. Slagteren var lige kørt. Kan man kalde ham maestro....?
Vi blev dog enige om, at kødet under prøvesmagningen har nok stået for længe før retten blev varmet op. Det skulle blive bedre ved den rigtige servering, hvad det også blev.
Rigtig godt, velsmagende og supermørt.
Desværre kunne vi ikke få ting leveret, da La Delizia tilbyder levering ved bestillinger på mindst 20 portioner.

Alt i alt fik vi ovennævnte retter + :

Crostini misti – små ristede brødstykker med oliventapenade (pasta af hakkede oliven), soltørredetomatpastating og en grøntkrydret mayo. Fantastiske starters til velkomst et eller andet drikkelse. Vi serverede en god Ripasso

Carpaccio di salmone – tynde skiver laks med kapers, de salte, citron, cherrytomater og den obligatoriske rucola. Mums. Rigtig lækkert på trods af den obligatoriske norske laks. Det ville koste kassen hvis laksen var fra Østersøen, hvor den er totalt udryddet, har jeg læst.. Dertil en frugtig og frisk riesling fra Dr. Loosen på Mosel-Saar-Ruwer.

Insalata caprese – tomtskiver med skiver af mozzarella og finhakket basilikum. Guf. Frisk. En dejlig mellem-antipasto til at rense smagsløgene.

Vardure alla griglia – grillede grøntsager marineret med balsamico og olivenolie og suprise, suprise…Ja. Rucola. Tynde grillede skiver auberginer og squash (courgetter) eller som vi kalder det på italiensk zuchinni. Mere Ripasso, brød – filone fra La Delizia dryppet med den gode sicilianske extravelsmagende olie.
Der var en ting jeg kunne undvære, cornichons. De havde altså intet med den blide ret at gøre. De kunne passe bedre til secondo…

Hovedretten. Den blev som sagt super og som ekstra contorno (tilbehør) foruden broccoli fik vi sauterede blandede grøntsager: porer, løg, gulerødder, auberginer. Og stegte kartofler med laurbærblade og timian.

Festen begyndte ved 6 tiden og sluttede ca. kl. 4 næste dag, altså om morgenen.
Efter alle de forskellige forretter var de fleste så mætte, at de ikke kunne spise særlig meget af hovedretten – vi har bestil 2 ekstra portioner – så nu har vi haft fornøjelsen i 2 dage og gemt resten i fryseren.

Der var kun den nærmeste familie som bor i DK og Sverige.

Det blev til meget madglad fest, med masser af musik, en enkel men god tale (på skånsk), et ”kender du din ægtefælle?” – leg, masser af morskab, lidt dybsindige samtaler (minimalistisk).

Jeg vil på det varmeste anbefale La Delizia, hvis I skal holde fest, gider ikke laver mad, men vil have kvalivarer med original italiensk smag i. Og aldeles rimelig pris.
Her er en håndfuld billeder af nogle retter (rester).







Carpaccio di salmone.







Vitello tonnato.







Carpaccio di manzo



Insalata caprese og Verdure alla griglia. Det er Insalata oppe og til venstre







Cannelonni di ricotta a spinaci.

PS. Kagen var fantastisk velsmagende. Bedre end under prøvespisningen. Måske friskere. Selv jeg spiste en portion og det gør jeg lige om lidt igen, for der blev en del til overs.

PS2. Nogle af de bedste pizza jeg har smagt uden for Italien laves på samme adresse.
Har prøvet Napoletana. Super. Ingen snydevarer. 6 kokkehuer.

Pix fra festen kan ses i mit webalbum.

Gratie tante Maestro Massimo.





2 comments:

Anonymous said...

Hej Jerzy

Det lyder godt nok godt og ser godt nok ogå godt ud!!! ... og STORT TILLYKKE med din runde dag som jo altså gik i glemmebogen...det må være tidsforskellen....Håber du havde en rigtig god dag!

/Lars

Jerzys said...

Hej "anonymous" Lars
1000 Tak. Du har vist lykønsket mig og Hanne en del gange efterhånden. Håber ikke du bliver træt af det. Keep up the good work.
Ja, det må være tidsforkellen. BTW, er den ikke som til midt-US?
Også tillyke med din blog der nu fungerer helt fint.
Glæder mig til at læse om Argentinas traditionelle kokkeri. Og husk, mange billeder.

//Jerzy