Nu, efter 17 år, er vi ikke mere sambo, som det trods racistiske undertoner hedder i det korrekte Sverige, men et ægtepar. BTW, den danske betegnelse - samlever - lyder også mærkeligt, som dyneløfteri. Smag på ordet selv.
Så alle nysgerrige, SE&HOR, Billed blabladet osv. kig med i mit album på nettet. Her .
Vi var tidligt oppe. Sku' lige smukeseres.
Hanne har fået lavet en flot hat hos Susanne Juul, hattemageren, som varmt kan anbefales. Flot, til gengæld er det dyrt. Se hatten og Hanne
Vi kørte i en taxa, først til blomsterhandleren for at hente brudebukketen...
..og så til rådhuset, hvor vi blev modtaget af to veldig søde, kommunale medarbejdere, som i første omgang blev lidt forskrækkede da jeg har præsenteret dem mit fotogrej - et spejrefleks, et digi- og et minikammera - og har fortalt dem om, at deres opgave - foruden at være vidner - var også at agere som fotografer.
Så ankom selveste vielsesceremonimesteren. Hvad hedder sådan en fra rådhuset, hvis det altså ikke er selveste bogmesteren, med en kæde osv.?
Hun tændte stearinlys og læste noget op som vi begge har hørt før, tror jeg...
Jeg har trænet hjemmefra med at sige "JA", så det gik lige så let, som den gang jeg skulle "give" Mette, Hannes datter ud, i en kirke på Malta. Da skulle jeg sige " ej du", altså på engelsk. Da både jeg og Mette var frygtelig nervøse før ceremonien, ja, så har vi drukket spandevis whiskey for at lade som om vi var rigtig cool, og det gik faktisk godt. På trods af sprutten...
Så sku' jeg lige forklare Hanne, hvem der skal bestemme i huset fra nu af, især i køkkenet...
Vi fik lov at kyse hindanden, og da vi har prøvet det før, så var det der ingen ben i bortset fra, at det var xtra godt, synes jeg... Lidt lige som...overjordisk. Yeah....
Så blev vi beordret til at skrive under på noget fint papir... Hanne, for første gang med mit efternavn... Jeg ved. Fra nu af bliver hun spurgt om hun hedder "zet,es, ...", nå nej,. nej, nej.. Jeg hedder "es som Søren, zet, som Zebra, pi som Peter, og nej, der er hverken to "eller", to "emmer" eller to "enner" til sidst. Nej, det er lige ud af landeveje, som jeg plejer at sige, efter jeg har har stavet mig igennem.
Når jeg bliver spurgt om mit fornavn, så foreslår jeg opgivende, at vi kan nøjes med at skrive forbogstavet J, punktum, for at undgå, at folk får nervøse tik og skal have krisehjælp.
Vi fik en gave fra kommunen og et glas portvin og så sku' der tages nogle officielle billeder af ægteparret. Her er et
Vi kørte hjem og åbnede en flaske champagne. Ikke nok vi åbnede den, vi drak faktisk af den. Og det var ikke så ringe endda.
Jeg har i al hemmelighed bestilt en veteranbil til at køre os til et spisested i Hellerup. Drevet af selveste Erwin Lauterbach. Altså restauranten. Den hedder Saison.
Vi blev transporteret i den smukke 3,2 l Jaguar fra 67, med træpaneler i nød og echte leder, duften af bezin og motrobrøl, så overraskelsen var xtra udtalt..
Efter en romantisk tur i en anstændig tempo langs med foråssolbadet Strandvej kom vi til restauranten og blev modtaget af en sød og kompetent tjener.
Jeg har bestilt frokost som hedder "Den havfriske" på forhånd og har sikret mig, at vi fik østers, som vi begge er aficionados af. De havde dog ikke Limfjords østers, som efter min mening smager bedre end de bretagne'ske. Jeg får associationer til kalvekød og umami når jeg spiser de danske østers. Som vi ynder at sige her i landet; verdensklasse. Denne gang ingen overdrivelse.
Start.Vi fik superlækkert, hjemmelavet brød med Læsøsalted smør til, et glas dejlig fransk hvidvin og som apetizer en østers - det hedder det også, sjovt nok i ental - med en minimalistisk, jeg vil kalde det et stænk af finhakket rødløg. Normalt er jeg "au naturel" tilhænger, men det lille bidrag fra løget understregede østers' friskhed. Wow..
Første ret. Noget der lignede vores nye Operahus. Først et bund af sprødristed filodejplade, så masser af frisk blandet grønt, med bl. andet saftige dildkviste iblandet 2-3 friske østers. En top af filodej igen belagt med skiver af kammuslinger og drysset med noget raspagtig noget med grønne nuancer.Har glem hvad det var.
Vi har så taget hul på et glas australsk chardonnay med eksplosiv frugtig bouqet.
Vi er ikke så meget for hvidvin, men det her var noget som gjorde lykken i næsen og ganen.
Anden ret. En suppetallerken med et stykke østersøtorsk i midten, perfekt dampet, svømmende i en sauce af noget, som jeg var overbevist om, var lavet på rørhatte, men så vidste sig, at have jordskokker som smagsgiver. Med skiver letstegte jordskokker med lækker sødme og med rigelige mængder finkahhet purløg. En drøm af en ret.
Mere vin, mere brød, isvand for free.
Så tredje ret. Et stykke gylden, på skindside stegt havkat, dansende på bunden af noget som jeg glemte at spørge den søde tjener om (men nu har jeg ringet til retsuranen for at få oplyst hvad det var, men de har jo travlt, det er jo lørdag aften, men de vil ringe tilbage senere, har de lovet, så jeg kan tilføje det beskrivelsen), med mørtstegte morkler. Det hele var delikat, silkeblødt med en uovertruffen velsmag. Igen.
Her er Hanne i den fine restaurant
Da jeg ikke er så meget for søde sager, det er Hanne til gengæld, valgte vi kagedessert til Hanne og 4 slags DK oste til mig med bl. andre en ged og en flødeost med skermdild. Mumms. Velsmag på trods af, at de danske oste ikke må fremstilles af råmælk, som man jo godt må syd for vores grænse, og som giver fantastiske smagsvariationer.
Her er bloggist himself, veltifreds efter indtagelse af ost produceret af varmebehandlet mælk .
Så drog vi nordpå
for at drikke mere vin, u/l billeder til webalbummet og sende mail om den hemmeligholdt begivenhed til familien og venner.
En euforisk dag omkrandset af Saisons "dagens ret" var slut.
Fra nu af vil jeg bare skrive Hanne eller min kone her i bloggen i stedet for min kæreste, selv om hun er det stadigvæk.
