Thursday, March 8, 2007

Sprængt kylling i stegeso

Det er lidt snyd. Fuglen er spidst for lang tid siden. På grund af problemer med at indsætte billeder er denne post en uge forsinket.
Håber på, at verdenshistorien vil tilgive både mig og Googles softwareudviklere.

Pipfuglen har "overlevet" i tre dage. Så det var yderst billig aftensmad. Vi er jo kun 2, min kæreste Hanne, og mig.
Forklaringen for "durability" kan ligge i, at velkrydret mad mætter hurtigt. Krydring var dog ikke særlig omfattende men fremstillingsprocessen gør, at smagen fra ingredienserne går durch igennem hinanden i en stageso.

En stegeso er et fantastisk køkkenredskab. Og flot. Jeg kan varmt anbefale den til alle. Den hedder også en cocotte på fransk og römentopf på tysk. Koster ca. 350 kr. Køb en stor én til 5 kg. Princippet er, at man mætter stagesoen, som er fremstillet af porøst ler, med rent vand i ca. en ½ time før den skal i ovnen. Der dannes en slags dampspærre omkring indholdet, som dermed bliver meget saftig og mørt. Temperarturen skal ligge ret højt, over 200°C.
Har man ikke anskaffet sig en stegeso, kan man bruge en støbejernsgryde med et tætsluttende låge og sikre tætheden med en staniolpølse rundt om grydekanten.
Her er opskriften. Credits til min guru Camilla Plum.

Saltlagen

  • 200-250 g urafineret salt
  • 100 g (rør)sukker
  • 2-2,5 l vand

Kog lagen op, skum for urenheder og køl den helt af.
Stop fuglen i en stor frysepose og hæld lagen i. Læg det hele i en passende beholder, fyld op med lagen og lad den stå i køleskabet i mindst 12 timer.

Du skal bruge:

  • 1-2 økocitroner
  • nogle kviste rosmarin, helst frisk
  • 1 hel hvidløg eller 2 hvis du er aficionado
  • 1 håndfuld hel sort peber
  • noget smør
  • aromatisk øl
  • 1 - 1,5 kg kartofler (små eller skåret til) der kan opsuge soucen, måske Folva
  • salt (Maldon)
Here we go:

  • skyl fuglen og læg den i stegesvinet (lokalt navn)
  • riv skindet af citron med en rivejern over fuglen
  • spred rosmarinnåle over den (min rosmarin i haven så træt ud, så jeg brugte nødrationen fra fryseren)
  • fordel peberkorn over og rundt om fuglen
  • skær hvidløg over på midten og placer det strategisk fornuftig
  • fordel nogle smørklater på fuglens ryg

Det kan se sådan ud:



eller sådan - bemærk det museagtige udseende af rumpen med de 3 peberkorn, hvor de 2 forestiller øjne:


Læge låget på. Ind i ovnen med stegesoen. Stil temperaturen (varmeluftsovn) på ca. 200-230°C og lad herligheden stege i 30-40 min.

Nu er fuglen delvis stegt og skal have selskab af kartofler og øl...



fra en anden vinkel...


Så skal gryden i ovenen igen i 40 - 50 min. Da ikke alle ovene er ens og termostaten + varmelegeme "slides" med tiden kontroler bruningsfaktoren.
Skal du sikre dig sprødt skin og lækkert stegte kartofler, kan du fjerne låget de sidste 10 min. eller så.

Klar til servering...


Så er det bare at skænke et glas kraftig rødvin fx Amarone della Valpolicella eller anden karakterstærk vin. Et sidste view. Bye, bye bird .....



Fuglen blev fantastisk mør, saftig og aromatisk. Hvidløgsfedene kan piles fri for skalerne og smøres på et stykke godt brød. Mums.
Det sorte peber kan faktisk spises med. De er slet ikke stærke, men prøv dig frem.

Den 3. dag har jeg stegt en ny portion katrofler i den labre souce. Så der var mad til endnu en dag. Ren discount prismæssigt.

Nu er forår og sommer på vej, så det bliver ikke meget stageso-kokkeriet før en gang til efteråret. Jeg har en anden opskrift på en oksekødsteg i gryden. Den venter vi med...

3 comments:

nadia S said...

Mnn - det ser super lækkert ud og du har forstået at beskrive/skrive opskrifter på en super fed måde! Måske du skulle overveje at skrive en kogebog? Hvis du elsker stegeso´s mad, så tjek arabiske opskrifter ud som tilberedes i en "tagine" - det er anbefalelses værdigt!

Jerzys said...

Hej nadia S
1000 tak for dine rosende ord som jeg labber i mig. Thx.
Når jeg nu tager mig sammen (igen, igen) og poster flere kulinariske oplevelse på bloggen, vil jeg sende en opskrift på oksesteg i stegeso med kiresebær, øl mm. Indtil jeg tager mig sammen kan jeg evt. sende opskriften til dig. Har prøvet at finde dig på nettet, men uden succes.
Yes, jeg ku' godt tænke mig at eje en tagine, men det må blive ved tanken da det knibber med pladsen i mit lille køkken.
/Jerzy

Mr Superfood said...

Ser sørme godt ud. Jeg tror sgu, at jeg vil ønske mig en stegeso til jul - der er vel mange lækre ting man kan bruge den til, udover lige præcis denne her opskrift.